Turen i fly til og fra Bruxelles er ingen sag.I sig selv tager det lidt over en time i medvind og kan næsten betegnes som hyggelig, til trods for at det er en mikroskopisk skotøjsæske der hænger ret højt over jorden og at man sidder så tæt, at man kan lugte hvad naboen har fået at spise til
aftensmad dagen før ….
På vej hjem fór jeg vild i lufthavnen og havnede i et meget broget selskab af glade grækere der gestikulerende sendte mig i alle retninger,
med kys og råb. Jeg nåede efter en lang diskussion frem til rette gate.
Da mit fly var en time forsinket på vej hjem, fik jeg tid til at filosofere lidt over vores tur og mange besøg rundt om ”nede i EU”. En af de ting jeg bemærkede var, at en foredragsholder på spørgsmålet om hvorfor vi i Danmark ikke hører mere om EU, bemærkede at det nok hang sammen med at EU-stof i Danmark bliver kategoriseret som udenrigsstof. Og det på trods af at op mod 80 % af EU lovgivningen bliver implementeret i den danske lovgivning. Det er da meget bemærkelsesværdigt, at redaktionerne herhjemme prioriterer sådan….
Så efter at have siddet med en flok rasende smarte advokater og en farlig fin og lummer dommer, der havde været af sted til udvalgsmøder og lobbe i Kommissionen med forslag og som tydeligvis mente, at det var meget spændende at tale meget højt om HELE vejen hjem, kunne jeg endelig sætte stiletterne på dansk grund og kramme mine unger.
En tilfældig aften i påsken, hvor jeg står i kødgryderne og hører radio, går det pludselig op for mig at tre ud af fem historier i nyhederne har direkte eller indirekte tilknytning til EU-stof….
Er der så i virkeligheden brug for mere eller anderledes sendetid på den ene eller anden
måde…. Eller skal vi bare blive bedre til at lytte efter??
Se, lige der tror jeg du har ramt hovedet på sømmet :-)
SvarSletSom vi også snakkede om i Bruxelles, så er det lidt som diskussion om hønen og ægget - altså hvad kommer først, viden eller interesse? Jeg tror virkelig det handler om at 'lytte efter' - og så evt. gribe i egen barm (nu er vi jo næsten en tøseklasse) og være med til at give det videre. Ikke nødvendigvis via Facebook, men med at dele vores viden når vi snakker med venner og familie - som vi normalt vil snakke med om hvad der ellers rør sig i samfundet.
Jeg tror på og kender fra mig selv - at noget først bliver rigtig væsentligt for mig når jeg enten selv personligt bliver ramt eller jeg kender nogen der bliver ramt. Det er muligvis egoistisk - men jeg tror der er mange der har det sådan. Fx. lytter jeg mere efter hvis der er nyt fra Zimbabwe, Sudan eller DR Congo (for der har jeg venner fra) end jeg gjorde ved kup-forsøget i Mali for nylig. På samme måde bekymrer (især) ungdomsarbejdsløsheden og fremtidsudsigterne i Portugal, Spanien og Grækenland mig samt Tyrkiets fremtid i EU - fordi det på har direkte indflydelse på mine venners ve og vel.
Jeg tror på at kendskab avler interesse. Men det virkelig interessante er om vi også lægger mærke til alle EU-nyhederne omkring os om 3 mdr, 6mdr - 1 år? :-)
Hov - det blev vist lidt langt. Må nok hellere komme tilbage til at forberede mig til morgendagens test :-)
Mvh Mette